|
Hvordan foregår en behandling? KST er en blid og nænsom behandlingsform Behandlingsformen består af forskellige, meget blide teknikker. Behandleren trykker eller masserer specielle steder på klientens hoved, nakke, ryg og korsben med meget let hånd og blide fingre, der svarer til ca. 5 gram. I mange tilfælde vil klientens bækken, ryghvirvler og nakkehvirvler være skæve. Det kan begrænse KST behandlingens effekt betydeligt. I givet fald vil behandleren arbejde med at justere dette. Dette gøres også meget blidt. De fleste oplever det som meget hageligt at få en KST-behandling. Klienten vil mange gange opleve en dyb form for afspænding, en lille let søvn som en dvaletilstand, hvor kroppen slapper helt af. Under behandlingen ligger klienten på en briks, typisk på ryggen og oftest med tøj på. Ved opretning af bækken, ryg- og nakkehvirvler ligger klienten både på ryggen og på maven, og med løs/afført skjorte eller bluse. Børn og især spædbørn kan også modtage behandlingen siddende eller båret – af pårørende eller terapeuten. En behandling i Energikilden varer f"ørste gang 1½ time, hvor vi også snakker om "din historie" og skriver journal.
|
|