Min KST-uddannelse

KST I
KST-uddannelsens fundament – bl.a. kraniosakral systemets betydning for kroppens funktioner og en helt ny forståelse af det autonome nervesystem. At lære terapiens grundlæggende teknikker.

Indsigt i Kraniosakral-systemets forbindelse med centralnervesystemets anatomi og fysiologi. Diagnosticering og tilrettelæggelse af et grundlæggende KST behandlingsforløb. Afspændingsteknikker og membranteknikker, i alt 10 KST-teknikker baseret på det »lette tryk«. Individuel behandling tilpasset den enkelte klient.

Vi lærer at regulere den kranio-sakrale rytme - denne subtile rytme, som er så afgørende for nervesystemets mulighed for at fungere optimalt.
Vi afbalancerer leddet mellem hovedet og rygsøjlen, afspænder og åbner overkroppens 4 tværgående diaphragmer, strækker og afspænder rygsøjlens duralrør, og løsgører lænd, hofte- og Sacro-Iliacaled. Vi arbejder med at afspænde nakke- og kæbeled.

KST II
Fokus på kraniebundens funktion og tandstilling/bidfunktion. Kraniebunden er funktionelt bygget op om et bestemt led - nemlig leddet mellem knoglerne sphenoid og occiput.

Vi arbejder med Sphenoid, en smuk, sommerfugl-lignende knogle, som er meget vigtig for kraniets pulseren og kaldes derfor ofte kraniets motor. Den sidder midt i kraniet, og huser bl.a. hypofysen og synsnerverne.

Occiput er baghovedets knogle, og bl.a. motorik, en del af balancen og synscentret hører hjemme her. Endvidere kommer hjernestammen op gennem et hul i occiput-knoglen.

Disse 2 knogler danner midt inde i kraniet et uægte led - det er dette led, vi arbejder med at balancere. Komplikationer som følge af problemer i dette led kan være: Hovedpine og migræne, synsforstyrrelser, at gå rundt i en osteklokke.

Foramen jugularis er en åbning i kraniebunden, hvor flere vigtige kranienerver + både arterier og vener kommer ud. Bl.a. forlader vores 10. kranienerve/Nervus Vagus – også kaldet stressnerven - kraniet gennem denne åbning - Vagus-nerven er en slags hoveddør til det parasympatiske nervesystem, og hvis den bliver afklemt i dette led, vil kroppen befinde sig i en tilstand af kronisk stress/alarm.

Tandstilling og bidfunktion er det andet store tema på KST II. Mundarbejdet er en af KST'ens helt store forcer - dette ofte oversete område er meget ofte nøglen, som kan hjælpe behandlingen/klienten helt i mål.

Kæbe/ansigt er en integreret del af kraniets knogler, og er denne del ikke velfungerende, kan hele kranio-sakral systemet "gå i stå" her. Dette arbejde har også en bøjle-forebyggende effekt, når det udføres på børn. Endvidere ligger 2 af det sociale nervesystems vigtigste nerver "gemt" i mundregionene.

KST III
Kurset er absolut grundliggende for alt vores KST-arbejde.
Der er teknikker for "kraniets motor", spheno-occipital leddet, baseret på principper fra Alain Gehin.
Vi fokuserer på at løse spændinger i individuelle led.
Kurset giver en dybforståelse for de biomekaniske aspekter af KST.

KST III+ / Social Engagement Protocol
I de sidste par år har Stanley Rosenberg Intsitut udviklet en speciel behandlingsprotokol ud fra en fransk KST-tradition, som stammer fra Alain Gehin. Protokollen er nye og effektive teknikker til at løfte folk fra stress (kamp/flugt) og depression (magtesløshed/håbløshed til en tilstand af klarhed, ro og åbenhed.

Når vores centralnervesystem er i balance – i ”socialt engagement” - vil vores krop og psyke ligeledes søge/være i balance. Mange oplever at verden åber sig, der kommer perspektiv/horisont. Mange oplever at deres fokus ændres. Når fokus ændres, ændres adfærden.

Inspirationen til udvikling af Social Engagement Protokol kommer fra Dr. Steven Porges (Brain-Body Institute, Department of Psychiatry, University of Illinois. Porges har i 1996 udgivet en teori om, hvordan det autonome nervesystem fungerer. Denne teori hedder ”Polyvagal Theory”. Politiken bragte den 2. september 2007 en meget omfattende artikel, hvor de skriver om Steven Porges og hans teori. Artiklen hedder ”Det moderne livs sygdomme” og fokuserer på den voldsomme stigning i sygdomme som kronisk stress, derpressioner, ADHD og autisme.

Mere specifikt om KST III+: I KST-verdenen er der fundet en vigtig, regulerende overbygning til det sympatiske og parasympatiske nervesystem (det vi normalt kalder flygt og kæmp-nervesystemet) – som vi kalder ”det sociale nervesystem” (Social Engagement Nerve system).

Det sociale nervesystem består af 5 kranienerver - disse nerver er helt afgørende for, hvordan hele nervesystemet som sådan fungerer, og i særdelseshed, hvordan vi som sociale væsener oplever os selv, andre mennesker og verden omkring os.
Denne nye indsigt i nervesystemets funktion er hjørnestenen og omdrejningspunktet for instituttets kurser i KST. Vores arbejde sigter på at stimulere det sociale nervesystem.

På KST III+ lærer man teknikker, som kan hjælpe os "hjem" til det sociale nervesystem og afhjælpe stress og visse former for depression.

KST IV / Kraniets fundament
Fokus er på baghovedets knogle og tindingebenet (knoglen, der sidder inde bag ørerne).

Vi arbejder på leddet mellem disse 2 knogler. Dette arbejde er kernen i behandlingen af stress, der stammer fra en indeklemt X. kranienerve /Nervus Vagus) efter piskesmæld, fødselsskade, m.v.

Vi frigør fascier i nakken og søger restriktioner i kraniet via tindingebenet og via leddet mellem tindingeben og hhv. kindben og underkæbe.

Vi arbejder på at frigøre suturerne ("sammensyningerne") i kraniet og på at udvide eller rette op på Foramen Magnum, det store nakkehul, hvor igennem den store pulsåre til hjernen passerer.

Herudover har jeg taget følgende specialmoduler:

Nakke og piskesmæld
Fantastiske teknikker, hvor den blide berøring er helt centralt i behandlingen af et piskesmæld - den blide berørng alene kan afgøre, om behandlingen bliver en succes.

Nervesystemet hos en piskesmældsramt er næsten altid ”stresset op” – det er, som om kroppen/nervesystemet stadig befinder sig i en ekstrem alarmtilstand. For overhovedet at have chancen for at hjælpe kroppen tilbage i ro, må vi respektere denne alarmtilstand – vi må møde kroppen, hvor den er! Belønningen for den blide berøring falder ofte i allerførste behandling – vi ”får lov” ar nå strukturer, som ellers har været urørlige for andre. Vævet kan simpelthen mærke, at det ikke længere skal passe på – det sænker sine parader, og vender derved stille og roligt tilbage til bevægelse, til liv.

Mange piskesmældsramte bliver ofte dybt forundrede over den fantastiske virkning, som denne behandling har. Typisk har de prøvet en del andre behandlingsmetoder, men har aldrig rigtigt oplevet blivende forandringer. Og pludselig ligger de så under et par næsten umærkelige hænder, og deres symptomer bliver mindre eller "væk”. Hvordan kan det være?

Kranio-Sakral Terapiens måde at arbejde med det autonome nervesystem er helt unik, og flere af teknikkerne er uundværlige hoveddøre til hele nervesystemet. Eksempelvis betyder en afklemt Vagus-nerve (X kranienerve) et stresset nervesystem – og så hjælper det altså ikke at massere nakken. Kroppen kan ganske enkelt ikke tage imod behandling, hvis ikke nervesystemet først er bragt i rimelig balance – faktisk vil den ofte i sin alarmerede tilstand opleve massage som yderligere stress. Derfor er denne blide form for behandling så virkningsfuld.

Børn 0-2 år
Vi arbejder med teknikker, som tager særligt udgangspunkt i spædbørn, og deres udvikling set i lyset af KST. Der er en gennemgang af "den normale" fødsel og de påvirkninger, der kan ske på kroppen og kraniet. Vi lærer om kraniets anatomi hos spædbørn.

Børn 3-14 år
Her arbejder vi med at normalisere børns kropsholdning, balancere nervesystemet samt løse traumatiserede oplevelser fra fødselen.
Der er teknkker til at hjælpe børn med kronisk stress, hyperaktivitet og depression ved at skabe balance i det autonome nervesystem. Derved får børnene adgang til en mere social, positiv og velfungerende hverdag.

Børn med særlige behovS
Stress, Autisme, Asberger, ADHD, Turette mv.

På Stanley Rosenbergs hjemmeside kan man læse at at 25% af alle børn har kronisk stress, når de starter i 1.klasse. Overlæge Gideon Zlotnick fra Glostrup Amtssygehus har skrevet 2 bøger om børn og stress. Han er stødt på stadig mere forskning, der går på, at kronisk stress kan medføre forandringer i hjernen, blandt andet i det område, der styrer vores hukommelse.(www.stanleyrosenberg.com).

Stanley Rosenberg skriver: ”På de børnepsykiatriske afdelinger ser vi stadig flere børn med stresssymptomer som uro, angst, mave- og hovedpine samt tvangstanker.

Man bør stille spørgsmålet, om den daglige, kontinuerlige stress, som børn hverken vælger eller har kontrol over, forstyrrer deres hjernemæssige udvikling og skaber flere urolige og ukoncentrerede børn med indlæringsvanskeligheder.

De seneste ti år har jeg set flere og flere børn med stress-symptomer fra familier, hvor man ikke skulle forvente børnepsykiatriske symptomer. Børn fra såkaldte normalfamilier begynder også at krakelere, men de udsættes jo også for præstationsræs og dagligt tidspres."

Mange, der, ligesom Gideon Zlotnik, studerer børns stress, konkluderer at det må stamme fra deres travle, stressede forældre eller fra for megen fjernsynskiggen, videospil eller andre nutids social-kulturelle fænomener. Men ud fra min erfaring kan man finde en anden forklaring: dysfunktion i deres kraniosakrale system.

Men jeg tror, at der er en fysisk grund til deres kroniske stress. Fødselsprocessen er i sig selv fysisk traumatisk. Fødselstrauma efterlader en vridning i babyens kranie.

A.T. Still er grundlæggeren af den amerikanske osteopatiske medicin (osteopati er kilden hvorfra Kranio-Sakral Terapi og Visceral Massage stammer). Still mente at hvis knoglerne i kraniet forvrides, kan det have en negativ virkning på blodets cirkulation til eller fra hjernen som helhed eller til én eller flere af de forskellige hjernedele.

Spænding i duralmembranerne kan også være årsag til nedsat cerebrospinalvæskecirkulationen i hele hjernen eller hjernedele. Cerebrospinalvæsken er ansvarlig for størstedelen af ernæringen og fjernelse af affaldsprodukter fra hjernecellerne og fra rygmarven. Knoglernes forvridning kan også skabe en irritation eller dysfunktion i selve nerverne. Hos børn indvirker det ikke kun på deres nuværende funktion, men kan også forhale eller forstyrre deres udvikling. Gennem årene vil de ikke udvikle deres fulde potentiale.

Når barnet kommer gennem fødselskanalen, sker der en betydelig kompression/sammenpresning af babyens krop og voldsomme kræfter kan påvirke hovedet, rygraden eller halebenet. Et forskningsstudie i USA af en osteopat, Viola Frymann, konkluderede at 80-90% af alle babyer lider af fødselstraumaer i større eller mindre grad. Kun ca. 10% har ingen mærkbar forvridning i hovedets form eller mobilitet efter fødslen. Resten har tegn på fødselstrauma – 10% har betydelige forvridninger.